søndag den 26. juni 2011

Vinterferie i Perth

Dagene siden den sidste eksamen er føjet forbi. Vi har nydt at have vinterferie i fulde drag, selvom det klinger lidt forkert i øret at kalde det vinterferie, når det nu har været 23 grader og solskin... Programmet for vores sidste tid her i Perth har ikke været stramt, vi har nydt at kunne sove lidt længere og så har vi besøgt nogle af vores yndlings steder en sidste gang.
Onsdag efter eksamen gik vi en lang tur nede ved vandet og Simon tog en masse billeder af bådene i yacht klubben.

Nede ved Swan River
Nedlands Yacht Club - forkortet "NYC"
Den bedste strand i Perth, efter vores mening, er helt klart Cottesloe Beach. Så torsdag tog vi en sidste tur til stranden, inden vi forlader WA.

Solnedgang ved Cottesloe Beach
Fredag skulle vi skrubbe og skure, for vores udlejer kom på besøg kl 12 for at inspicere lejligheden, og da vi nødig ville miste penge til professionel rengøring, blev der gjort rent i alle kroge. Hun var heldigvis meget imponeret over vores rengøring, så vi kan rejse hjem uden problemer. Om aftenen skulle vi have været på indisk restaurant og fejre at besøget fra vores udlejer gik godt, men det passede ikke vejrguderne så godt. Det væltede ned fra kl 18 og resten af aftenen og natten, så vi måtte desværre blive indendøre.

Den australske udgave af "Falck" havde travlt i regnvejret. En stakkels billist var gået i stå midt i rundkørslen
Simon hygger sig med en øl i regnvejret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar