torsdag den 23. juni 2011

Vinterferie/sommerferie...

"... kan vi li', mange uger skal vi HA' FRI. Fest og sjov hver eneste dag, sommerferie hip hip hurra"
Selv om Cecilie ikke kender den, synes jeg alligevel det var passende at bringe et lille udpluk af den sang som eleverne på Østre Skole sang i en overfyldt gymnastiksal til sommerafslutning.
Med alle eksaminer vel overstået har Cille og jeg endelig fået sommerferie, eller vinterferie som det jo er. For at fejre den glædelige begivenhed inviterede Cecilie mig på indisk mad. Ideen havde hun fået fra en tilbuds-mail som vi begge modtager ugentligt.

Lækker middag på den indiske restaurant

Jeg modtog den samme tilbuds-mail, om tre retters mad til to personer for 200kr.. Jeg var derfor glad for at vi begge kunne lide hvad vi fik, for jeg havde købt det samme tilbud for at overraske Cecilie. Vi skal derfor have indisk mad igen i morgen...

Chicken curry med naan brød

De sidste par dage har gået med at ordne praktiske ting. Vi har dog også haft tid til at tage på udflugt til Cottesloe Beach, for at se den en sidste gang. I morgen skal vi vise lejligheden frem til vores udlejer, så hun kan se den er i orden. Det kan være vi også får tid til at gå en sidste tur i den store Kings Park. Lørdag har vi planlagt at spise brunch i Fremantle og så ellers slappe af og nyde den sidste tid i Australien. Det er cirka 22 grader hver dag, så det er stadig dejligt vejr.
Vi håber alle har det godt der hjemme, og vi glæder os til at se jer alle sammen snart!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar