Tour de Surf

Den opmærksomme læser har måske bemærket, at Cecilie og jeg den seneste tid er gået fra at være siamesiske tvillinger, til rent faktisk at foretage sig ting uden den anden parts tilstedeværelse. Så imens Cecilie hyggede sig med sine veninder, skolen og de små irriterende pingviner, har jeg været ude og surfe.
Der har de seneste par uger været vakuum i Perth, hovedsageligt pga. det meget varme vejr og et vejrfænomen der hedder La Nina. Endelig denne forgangne uge vendte billedet, og i stedet at få slatten vind fra Øst, blev Perth og omegn beriget med 10-15 s/m fra syd. Når man er bor nær en vestligvendt kyst betyder det mange timer på vandet. Heldigvis var krigsmaskinen, som i har kunne læse, ren og klar til udrykning. Det er i den forgangne uge blevet til 4 dage på vandet, omkring 12 timer, eller tre gange så meget tid på vandet som jeg har gået i skole (uden at pjække!).

Klar til afgang med zink på næsen

En af dagene var sammen med Cecilie ved en af de lokale strande, kun 12 km. fra lejligheden. Her kan man surfe i bølger, der dog bryder meget tæt på stranden.

Mens Cecilie var hos pingvinerne allierede jeg mig med en anden ung dansker (omtalt i tidligere indlæg) som også er her nede for at studere. Vi surfede strækningen fra City Beach til Scarborough, godt 5 km. længere nede af kysten. Glæden varede dog kort, da vi hurtigt erfarede at gåturen op langs kysten næsten ikke er turen værd...

Cille flader ud i "grotten"

I går, mandag, var hviledag, for lige som rytterne der bestiger Pyrenæerne hver sommer, skal en god kitesurfer også have sin søvn. I dag tirsdag lover de igen 13 s/m fra syd, så jeg tror at krigsmaskinen skal en tur til Syd-Fremantle hvor et af Australiens bedste freestyle-spots henrykt venter.

Lige som Contador skal rigtige kitesurfere også have burgere efter en hård etape