Udstyr er som bekendt det eneste man ikke må gå ned på. Jeg har derfor set mig nødsaget til at udbygge min allerede prangende kitesurf-kollektion med nyt "legetøj". Et paddelbræt var det naturlige skridt, da Australien som bekendt er omgivet af store bølger og dermed perfekt surf. Hvor den almene australier bruger et surfboard til at surfe på kun ved hjælp af bølgens kræft, putter jeg det under fødderne og bruger det sammen med mine drager.
Det nye board oven på dets taske og mine drager der ligger til tørre på terrassen |
Mit nye surfboard kostede 895DKK inkl. en rejsetaske, og ja mor, jeg har råd til det. Til de få læsere der rent faktisk gider at læse om mit udstyr, så er boardet 5'9" eller ca. 175 cm. højt. Det har carbon forstærkede kanter og meget få tegn på brug (dings). Med andre ord, et godt køb. Brættet havde sin jomfrutur i lørdags, i anledning af at Cecilie og jeg var taget på weekendtur i det Sydaustralske vinland. Dermed en lille smagsprøve på de kommende indlæg, som vi vil prøve at få opdateret allerede i aften. Lige nu skal vi til quizaften på vores lokale taverne. I efterlades med et par billeder af "Bødlen" som jeg har døbt brættet.
Hej,
SvarSletAltid rart med nyt udstyr :)
Cool navn!
Du må lige få Cecilie til at tage nogle action-billeder/-film :)
Håber alt går godt!
Bakke
Det er et legendarisk navn!! Jeg er stor fan af bødlen!!
SvarSletSer frem til det næste indlæg.