Australsk vinter = Dansk sommer

Som de fleste nok er bekendt med skifter årstiderne fire gange på et år, og på den sydlige halvkugle i omvendt rækkefølge. I øjeblikket overlapper vejret i Australien med vejret i Danmark, nogenlunde da. Det betyder at vi har imellem 20-26 grader og alt lige fra skypumper og oversvømmelse, til strandvejr og solstik. Det er måske ikke så voldsomt derhjemme, men temperaturerne skulle være omkring det samme, selvom vi har vinter og I har sommer. Mens australierne hilser de koldere temperaturer velkommen og nyhedsudsendelserne begejstret raporterer om regnvejr denne uge, så er danskerne (os) begyndt at sove med to dyner om natten.
Australien er på sin vis ekstremernes land, for når det er sommer og varmt går der ild i skove og der forekommer orkaner, mens når det regner og er koldt, blive veje oversvømmet og bydele opslugt af tornadoer, som det skete i sidste uge i Perth. Heldigvis har vi været forskånet for begge dele, men regn har vi fået; og når det regner i Australien, så regner det.

Heldigvis har vi ikke haft behov for at bevæge os udenfor i regnvejret, da det meste af tiden går med at sidde på læsesal eller derhjemme. Særligt slemt er det for Cille der har været begravet i opgaver og skal til eksamen i morgen. Og når det nu regner findes der ikke noget bedre end at sidde derhjemme under dynen med en god lang opgave, der skulle have været færdig to dage forinden.

Den ihærdige studerende

"De er sgu så træls de fattige"

Har man sat sine ben på en golfbane, har man helt sikkert også set et par personer som man kunne have mistænkt for at være inspirationen til Fritz og Poul, eller snobberne fra satireprogrammet Rytteriet, som de måske bedre er kendt. Australien har deres egne udgaver af de to snobber, og dem har jeg rig mulighed for at stifte bekendtskab med når jeg frekventerer Wembley Golf Club, som er blevet mit foretrukne golf-sted. Frekventerer er måske så meget sagt, for med et budget der knap rækker til benzin, er det ikke mere end én gang om ugen jeg drager der ud.

Golf møder jagt!

Det er dog ikke for klientellet jeg tager der ud, for som ovenstående billede bevidner er det naturskønt og rigt på dyreliv. Nu strækker mit golfniveau sig kun til at slå en masse bolde væk fra driving-rangen, og da jeg endnu ikke har noget bane-handicap, kan jeg kun drømme om hvor flot resten af de 27 huller ser ud. Jeg nyder dog at komme lidt væk fra eksamenslæsningen og slå et par bolde på både rangen og chipping-greenen som ovenstående er et billede af. Og så gør det da heller ikke noget at man kan føle sig en smule vigtig når man parkerer krigsmaskinen ved siden af en Lamborghini og en Porche.
Afslutningsvis en lille film om de riges bekvemmeligheder - en ny golfbold hver 6. sekund, uden at røre en finger.

Brandudsalg!

Da man efterhånden har fået anskaffet langt flere forbrugsgoder end der er plads til i 20kg's bagage, må man uundgåeligt efterlade ting opmagasineret hos forældrene når man drager oversøisk. Tøj, sko, paraply, toaster, el-keddel, surfudstyr, lagner, og bøger er bare få af de ting man ikke længere har bekvemt i nærheden. Vi har derfor måtte anskaffe os flere ting som vi allerede har derhjemme, og da også nogle ting som vi ikke har i forvejen. Siden vi ankom har vi bl.a. købt lagner, dyne, hovedpuder, toaster, luftmadras, fodboldsko, sovepose, surfboard, og nå ja - en bil. 

Krigsmaskinen er der desværre ikke plads til i kufferten

Når man så rejser den anden vej, altså hjem, efterlader man sig igen en masse brugsgenstande i kølvandet. For at begrænse mængden af ragelse, der enten skal doneres til storskrald eller smides foran døren hos vores irriterende nabo, er vi begyndt at sætte tingene til salg på den australske "blå avis". Herunder følger en kavalkade af gode tilbud, som den interesserede læser skal være velkommen til at lægge billet ind på.

En bil

Et surfboard

En drage

Endnu et surfboard

Og endelig vores lejlighed

Som ovenstående indlæg indikerer, har vi travlt med skolen og indersiden af biblioteket er nærmest det eneste vi oplever. Cecilie har mest travlt, og jeg tør næsten ikke liste op, hvor mange ting hun skal nå på meget kort tid. Men hun hænger i, og jeg prøver at gøre det lidt nemt for hende derhjemme med aftensmad og motivationstaler. Når jeg altså ikke lige er ude og spille golf, eller har travlt med de mange forberedelser inden jeg skal til USA. Så begynder endnu et forbrugsorgie når man kun kan tage 20kg med til et år. 

Golf slår spædbørn

Det kan være svært at holde de ellers så trofaste læsere engagerede i blogen, når Cecilie og jeg sjældent har tid til at opdatere den. Vi har derfor måtte sande at vi har mistet terræn til vores største konkurrent "tusindsmil". Det har nu også været en unfair konkurrence, da de har tager beskidte tricks som forlovelse, bryllup, fødsel og babyer i brug. Her på falderebet vil vi dog gøre en sidste indsats for at vinde nogen af vores læsere tilbage, og hvilket andet emne kan tiltrække masserne end... GOLF.

Som den tilbagevendende læser måske kan erindre, meldte jeg mig til et golfkursus over 5 uger. I lørdags var det sidste lektion og med den kyndige vejledning jeg har modtaget, kan jeg mærke at jeg er kommet et godt stykke tættere på det perfekte sving. Der er måske langt fra en ekstremsport som kitesurfing og til golf, som de fleste nok forbinder med rige mennesker og et motionsniveau på højde med et spil skak, men siden jeg blev introduceret til sporten af Cecilies tålmodige forældre, har jeg været bidt af den tekniske sportsgren. Så når Cecilie og jeg har skulle besøge familien Kofoed-Vester, har det da også været med formaningen "nu gider vi altså ikke snakke om golf"når der blev banket på døren. Og stakkels Cecilies mor der har måtte lægge have til, når lillebror Søren og jeg skulle spille golf derude.
Jeg har desværre ikke nogen dokumentation for al min indsats, da min fotograf, Cecilie, ikke har været at finde på engen når jeg står og skyder prøvebolde ud i intetheden. Men at bedømme ud for de mange hundeejere der har stirret på mig, må mit sving se noget så fantastisk ud.

Som alle sportsudøvere vil give mig ret i, må man ikke gå ned på udstyr. Jeg har derfor været ude og købe både golfsæt, taske og den obligatoriske golf-hanske. Herunder ses herligheden da jeg i lørdags skulle ud og vise mig frem i country club'en.

Udstyret er naturligvis en investering i fremtiden og jeg håber det kan komme med til USA. Inden det når så langt har jeg en aftale med nogle kammerater om at gå nogle huller (som det hedder sig på golf-sprog).

Er der nogen hjemme?

Ja, så gik der igen et langt stykke tid og det bliver nok heller ikke til mange indlæg fremover.

Eksamenerne står for døren. I mit tilfælde er de meget tæt på; d. 1., 2. og 3. juni går det løs. Den fjerde er først d. 22. juni. Så jeg er gået i læsehi, ligesom alle mine medstuderende derhjemme. 

Vi har også andre ting for, bl.a. skal vi have overdraget vores lejekontrakt til en ny lejer (der først lige skal findes) og så skal Krigsmaskinen sælges. 

Så vi nyder, når vi har lidt fritid. Her er det frokostpause i eftermiddagssolen.

Håber I allesammen har det godt derhjemme.

Forlænget weekend i Sydney

Selvom det ikke er lang tid siden, at vi var afsted på påskeferie, var jeg så heldig at have endnu en lille mini-ferie at se frem til. I sidste weekend var jeg et smut i Sydney og besøge min ven Martin, der også er hernede og studere. Martin var og besøge os her i Perth i marts måned og du var det så min tur til at besøge ham. Jeg arriverede torsdag eftermiddag og havde denne fantastiske udsigt, da flyet landede:

Udsigt til Sydney Harbour Bridge, Operahuset mm.

Fredag lavede Martin lækker morgenmad til mig oppe på sin tagterrasse, der var både æg, engelske muffins mm. Vejret var dejlig varmt og solrigt. 

Efter at have slået mave i solen, var det tid til lidt sightseeing. Vi gik hele vejen fra Elisabeth Bay, hvor Martin bor, langs havnen og igennem botanisk have, hvorefter vi nåede Opera Huset og Sydney Harbour Bridge. 

Opera Huset

Dagene i Sydney blev også brugt på at nyde alt, hvad en storby har at byde på; lækre restauranter, shopping og ikke mindst et festligt natteliv. Blandt andet var vi til dragqueen show, hvilket var meget underholdende. Virkelig dygtige perfomere, 

Det går løs til "Car Wash"

Lørdag var vi inde at se rugby på et kæmpe stort stadion. Tilfældigvis var det faktisk Perth, der spillede mod Sydney, The Force v. The Warratahs. Så der gik lidt konkurrence i, hvem der vandt - Desværre gik sejren til Sydney...

Klar til kamp!

De dedikerede rugby fans

Søndag var endnu en dag med dejligt vejr. Så Martin og jeg tog en tur til Bondi Beach og gik en laaaang tur langs kysten - dog med lidt forfriskninger på vejen.

Mmm, Twister

Mandag var min sidste aften i Sydney og det blev fejret med middag på en lille thai restaurant.

Tak for en fantastisk weekend i Sydney!!! 

Mulighedernes land

En enkelt episode har med vilje været udeladt af blog'ens seneste indlæg.

Cirka tre uger inden påskeferiens start, gjorde Cecilie mig opmærksom på en praktikstilling Dansk Industri havde opslået for både Jura, Økonomi og Statskundskab. Jeg søgte stillingen uden at nære de store forhåbninger, da jeg vidste at jeg skulle kæmpe mod flere hundrede om pladsen. Jeg blev kaldt til samtale ca. en uge efter, og jeg må have gjort og godt indtryk over den skrattende telefonlinje, for de indkaldte mig til anden samtalerunde ugen inden påskeferien - denne gang over skype.

Dagen inden vi skulle afsted på påskeferie, blev jeg så ringet op og fik at vide at pladsen var min hvis jeg ville have den. Jeg må have virket lidt tøvende over telefonen, for jeg kunne hverken sige ja eller nej, men fik lov til at have weekenden til at tænke mig om. Et ja betød et år væk fra familie, kæreste og venner, men samtidig en uvurderlig erfaring, oplevelser og at bo et år i New York, USA.

Dilemmaet lagde naturligvis en dæmper på humøret lige inden afrejse, men Cecilie var fantastisk støttende og sammen gennemgik vi alle fordele og ulemper.

Hjemvendt fra tur, og efter 12 timer på en ordentlig madras, tilbereder vi morgenmad

Der var meget der skulle vendes, men facit var at en sådan karrieremulighed kun kommer forbi én gang, og når den gør, bør man gribe den. Efter fem spekulative dage hvor samtalen kun fokuserede om ét emne, New York, ringede jeg tilbage til Dansk Industri og fortalte at jeg glædeligt takkede JA til deres tilbud.

Festmåltidet der fejrer at vi er kommet godt hjem, og at jeg skal til NYC

Den pandekage-ansvarlige der synes bordet skal spises i stedet for at vises!

Jeg glæder mig naturligvis meget til at komme til Staterne og begynde en ny hverdag, men i øjeblikket nyder Cecilie og jeg tilværelsen her nede. Vi har dog været nødsaget til at afkorte opholdet med en måned, så vi kommer hjem allerede den 01. juli i stedet for 02. august. 

Det nye hjem fra 01.09.11- 01.07.12

Postscript:

Hvis nogen mangler en babysitter i området, kan jeg godt besidde en sådan stilling. Jeg tager en ret høj hyre, men til gengæld er man sikker på at ens Benjamin bliver opdraget efter samme anerkendte og generelt fantastiske karakteregenskaber som undertegnede besidder.   

WA rundt på 7 dage - part 2

Det går ikke så hurtigt med indlæggene for tiden, men her følger 2. del af vores dejlige påskeferie.

Efter at have sovet på Red Bluff under den smukke stjernehimmel, tog vi videre mod Coral Bay. Turen mod Coral Bay var rigtig smuk og landskabet ændrede sig hele tiden, bl.a. var der en masse termitboer.

Et af de mange kæmpe store termitboer

I Coral Bay stødte vi tilfældigvis på vores roomie, Jørn og en masse af hans norske venner. Så vi tilbragte dagen på stranden sammen med dem. Der blev snorklet, badet og spillet fodbold indtil solen begyndte at melde sin exit og vi måtte pakke vores strandgrej og drage mod Exmouth (1260km nord for Perth). Desværre var der andre end os, der havde fået ideen om at tilbringe påsken i Exmouth, så der var pakket med mennesker og ingen steder at sove - ikke så meget som en campingplads uden strøm. Så Simon og jeg måtte køre bilen et godt stykke ud af Exmouth, ud til en af de nærliggende strande. Dette gik i meget langsomt tempo, da det vrimlede med kænguruer på vejene. Da vi endelig var kommet frem, havde pakket bilen om til at kunne sove og havde lagt os om på madrassen, begyndte vi at høre lyde. Det var bulderragende mørkt og vi var ude i midten af ingenting, hvor der ikke var andre mennesker...skulle man tro... Jeg synes bestemt at jeg førte lyden af meget langsomme fodtrin, der kom nærmere og nærmere. Simon kunne ikke høre noget først og beroligede mig. Men så kom lyden igen og denne gang kunne Simon også høre det. Så vi fik pakket sammen og i løbet af et split sekund var vi på vej mod Exmouth, hvor vi endte med at sove på parkeringspladsen foran turistinformationen. 

Insekter der har måtte lade livet

Næste dag havde vi heldigvis mere held og kunne få en campingplads og et laaaaangt og varmt bad. Det var tiltrængt!

Endelig en plads på campingpladsen

Vi ville virkelig ønske at vi havde haft et undervandskamera, for det dagene gik med i Exmouth var at snorkle på Ningaloo Reef, der er det andet største koralrev i Australien. Det var helt fantastisk at se de smukke koraller og de mange, mange farverige fisk i alle størrelser. Vi så også spændende ting som havskildpadder, revhajer, stingrays, blæksprutter og meget meget mere. Var godt nok ved at gå kløjs i min snorkel, da jeg blev overhalet indenom af den første revhaj, der åbenbart synes at jeg svømmede pænt langsomt.

Vandet ved Ningaloo Reef var turkisblåt og sandet helt hvidt og fint.

Sidste dag var vejret lidt køligere end normalt og det var derfor perfekt til at komme ud at vandre lidt i resten af Cape Range National Park, hvor vi ellers kun havde besøgt de smukke strande. 

Med udsigt til vandet

Det var en dejlig vandretur, hvor vi fik kravlet på klipper. Vi skulle hele vejen nede fra bunden af kløften, op på toppen og så ned igen.

Efter at have sprunget rundt på klipperne blev det til en tur i bølgen blå.

På turen tilbage til Exmouth så vi selvfølgelig kænguruer, men vi var også så heldige at fange en emu helt tæt på.

emu

Aftenen blev spenderet med de norske gutter og nogle øl.

En masse gutter og mig...

Hjemturen til Perth tog vi i et hug. Vi skiftede chauffør hver 2. time, så vi ikke blev alt for trætte og sørgede for at stoppe nogle gange undervejs og strække benene.

Simon bag rattet

Ude at strække benene på en lille bakketop

WA rundt på 7 dage

Dejligt har det været at holde påskeferie og sikke en masse vi har oplevet!!!

Tidlig morgen fredag d. 22. april pakkede vi bilen. Det var en smal sag med det kæmpe bagagerum i Krigsmaskinen - Noget andet var at pakke bilen om til at skulle sove i den senere...men det er en anden historie. 

Et tæt pakket bagagerum

Det var med Simon bag rattet hele vejen op til Geraldton, hvor vi tankede op på "Maccas" (McDonalds), før vi slog lejr for natten på en strand.

Næste dag gik turen mod Shark Bay, der er et kæmpe UNESCO World Heritage område, der er hjem for mange spændende dyre- og plantearter. Første stop var ved Shell Beach og som navnet nok afslører, så er det en kæmpe strand (110 km lang) bestående af muslingeskaller i stedet for sand. Faktisk går bunkerne af muslingeskaller nogen steder op til 10 meter ned. 

De hvide muslingeskaller

Der var det smukkeste azur blå vand til at matche de hvide muslingeskaller

Efter at have spist vores frokost og plasket rundt i vandet (selvom man ikke må bade efter man lige har spist..) tog vi videre fra Shell Beach. Vi stoppede ved mange forskellige strande, men det bliver alt for mange billeder, hvis jeg skal lægge ud af dem allesammen. Der var dog en, hvor vi så en haj!

Man kan næsten høre temaet fra "Dødens Gab"

Ej, det var nu bare en revhaj... Så det var slet ikke så vildt. 

Turen til Shark Bay gav også Simon mulighed for at prøve lidt 4WD, hvilket var blevet et stort must for ham, inden vi tog afsted. Så vi kørte af 4WD track ud på en strand - og håbede at det ikke blev højvande, så vi ikke kunne komme tilbage igen. Men vi havde heldet med os. 

Vores lille tur med bilen på stranden, gav Simon blod på tanden og han mente bestemt at det var en god ide at tage på en rigtig 4WD tur. Så vi satte afsted på 130km bumle tur mod "Red Bluff", der er en utrolig smuk strand ved klippekysten nord for byen Carnarvon. Turen var da også fuld af spændende dyreliv!

Men efter at vi havde bumlet derud af i et godt stykke tid, begyndte Krigsmaskinen at blive lige lovlig overophedet. Af frygt for at vi skulle brænde motoren sammen på det gamle kræ, holdte vi en lang pause ved Red Bluff, hvor vi badede i KÆMPE bølger og solede os på de røde klipper.

Heldigvis kunne den gamle maskine godt klare bumleturen på vej tilbage uden at blive for varm - alt gik som smurt.

Man kunne komme helt tæt på "afgrunden" med bilen

Om eftermiddagen var vi ude at snorkle med vores medbragte snorkeludstyr og vi så de mest farverige koraller og masser af sjove fisk, søstjerner, søpindsvin, søagurker mm. Da det var ved at blive mørkt efter vi havde snorklet, besluttede vi os for at slå lejr for natten. Aftensmad bestod af toastbrød med dåsetun og ketchup! MMmm!

Gourmet mad

Da vi havde spist vores formidable middag, var det blevet kulsort udenfor. Så det eneste man kunne se var stjerner, men de lyste til gengæld også virkelig kraftigt og hold da op, hvor var der mange. Så vi tog vores tæppe og lagde os op på køleren af bilen for at nyde synet af mælkevejen der snoede sig over nattehimlen. Vi så mindst 3 stjerneskud.