Australien er på sin vis ekstremernes land, for når det er sommer og varmt går der ild i skove og der forekommer orkaner, mens når det regner og er koldt, blive veje oversvømmet og bydele opslugt af tornadoer, som det skete i sidste uge i Perth. Heldigvis har vi været forskånet for begge dele, men regn har vi fået; og når det regner i Australien, så regner det.
Heldigvis har vi ikke haft behov for at bevæge os udenfor i regnvejret, da det meste af tiden går med at sidde på læsesal eller derhjemme. Særligt slemt er det for Cille der har været begravet i opgaver og skal til eksamen i morgen. Og når det nu regner findes der ikke noget bedre end at sidde derhjemme under dynen med en god lang opgave, der skulle have været færdig to dage forinden.
| Den ihærdige studerende |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar