mandag den 9. maj 2011

WA rundt på 7 dage - part 2

Det går ikke så hurtigt med indlæggene for tiden, men her følger 2. del af vores dejlige påskeferie.
Efter at have sovet på Red Bluff under den smukke stjernehimmel, tog vi videre mod Coral Bay. Turen mod Coral Bay var rigtig smuk og landskabet ændrede sig hele tiden, bl.a. var der en masse termitboer.

Et af de mange kæmpe store termitboer

I Coral Bay stødte vi tilfældigvis på vores roomie, Jørn og en masse af hans norske venner. Så vi tilbragte dagen på stranden sammen med dem. Der blev snorklet, badet og spillet fodbold indtil solen begyndte at melde sin exit og vi måtte pakke vores strandgrej og drage mod Exmouth (1260km nord for Perth). Desværre var der andre end os, der havde fået ideen om at tilbringe påsken i Exmouth, så der var pakket med mennesker og ingen steder at sove - ikke så meget som en campingplads uden strøm. Så Simon og jeg måtte køre bilen et godt stykke ud af Exmouth, ud til en af de nærliggende strande. Dette gik i meget langsomt tempo, da det vrimlede med kænguruer på vejene. Da vi endelig var kommet frem, havde pakket bilen om til at kunne sove og havde lagt os om på madrassen, begyndte vi at høre lyde. Det var bulderragende mørkt og vi var ude i midten af ingenting, hvor der ikke var andre mennesker...skulle man tro... Jeg synes bestemt at jeg førte lyden af meget langsomme fodtrin, der kom nærmere og nærmere. Simon kunne ikke høre noget først og beroligede mig. Men så kom lyden igen og denne gang kunne Simon også høre det. Så vi fik pakket sammen og i løbet af et split sekund var vi på vej mod Exmouth, hvor vi endte med at sove på parkeringspladsen foran turistinformationen. 

Insekter der har måtte lade livet
Næste dag havde vi heldigvis mere held og kunne få en campingplads og et laaaaangt og varmt bad. Det var tiltrængt!

Endelig en plads på campingpladsen

Vi ville virkelig ønske at vi havde haft et undervandskamera, for det dagene gik med i Exmouth var at snorkle på Ningaloo Reef, der er det andet største koralrev i Australien. Det var helt fantastisk at se de smukke koraller og de mange, mange farverige fisk i alle størrelser. Vi så også spændende ting som havskildpadder, revhajer, stingrays, blæksprutter og meget meget mere. Var godt nok ved at gå kløjs i min snorkel, da jeg blev overhalet indenom af den første revhaj, der åbenbart synes at jeg svømmede pænt langsomt.

Vandet ved Ningaloo Reef var turkisblåt og sandet helt hvidt og fint.
Sidste dag var vejret lidt køligere end normalt og det var derfor perfekt til at komme ud at vandre lidt i resten af Cape Range National Park, hvor vi ellers kun havde besøgt de smukke strande. 

Med udsigt til vandet
Det var en dejlig vandretur, hvor vi fik kravlet på klipper. Vi skulle hele vejen nede fra bunden af kløften, op på toppen og så ned igen.


Efter at have sprunget rundt på klipperne blev det til en tur i bølgen blå.


På turen tilbage til Exmouth så vi selvfølgelig kænguruer, men vi var også så heldige at fange en emu helt tæt på.

emu
Aftenen blev spenderet med de norske gutter og nogle øl.

En masse gutter og mig...
Hjemturen til Perth tog vi i et hug. Vi skiftede chauffør hver 2. time, så vi ikke blev alt for trætte og sørgede for at stoppe nogle gange undervejs og strække benene.

Simon bag rattet
Ude at strække benene på en lille bakketop

Ingen kommentarer:

Send en kommentar