En enkelt episode har med vilje været udeladt af blog'ens seneste indlæg.
Cirka tre uger inden påskeferiens start, gjorde Cecilie mig opmærksom på en praktikstilling Dansk Industri havde opslået for både Jura, Økonomi og Statskundskab. Jeg søgte stillingen uden at nære de store forhåbninger, da jeg vidste at jeg skulle kæmpe mod flere hundrede om pladsen. Jeg blev kaldt til samtale ca. en uge efter, og jeg må have gjort og godt indtryk over den skrattende telefonlinje, for de indkaldte mig til anden samtalerunde ugen inden påskeferien - denne gang over skype.
Dagen inden vi skulle afsted på påskeferie, blev jeg så ringet op og fik at vide at pladsen var min hvis jeg ville have den. Jeg må have virket lidt tøvende over telefonen, for jeg kunne hverken sige ja eller nej, men fik lov til at have weekenden til at tænke mig om. Et ja betød et år væk fra familie, kæreste og venner, men samtidig en uvurderlig erfaring, oplevelser og at bo et år i New York, USA.
Dilemmaet lagde naturligvis en dæmper på humøret lige inden afrejse, men Cecilie var fantastisk støttende og sammen gennemgik vi alle fordele og ulemper.
Hjemvendt fra tur, og efter 12 timer på en ordentlig madras, tilbereder vi morgenmad |
Der var meget der skulle vendes, men facit var at en sådan karrieremulighed kun kommer forbi én gang, og når den gør, bør man gribe den. Efter fem spekulative dage hvor samtalen kun fokuserede om ét emne, New York, ringede jeg tilbage til Dansk Industri og fortalte at jeg glædeligt takkede JA til deres tilbud.
Festmåltidet der fejrer at vi er kommet godt hjem, og at jeg skal til NYC |
Den pandekage-ansvarlige der synes bordet skal spises i stedet for at vises! |
Jeg glæder mig naturligvis meget til at komme til Staterne og begynde en ny hverdag, men i øjeblikket nyder Cecilie og jeg tilværelsen her nede. Vi har dog været nødsaget til at afkorte opholdet med en måned, så vi kommer hjem allerede den 01. juli i stedet for 02. august.
Det nye hjem fra 01.09.11- 01.07.12 |
Postscript:
Hvis nogen mangler en babysitter i området, kan jeg godt besidde en sådan stilling. Jeg tager en ret høj hyre, men til gengæld er man sikker på at ens Benjamin bliver opdraget efter samme anerkendte og generelt fantastiske karakteregenskaber som undertegnede besidder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar