Work, work, work, work

Eller ikke... Den sidste uges tid har været ren ferietid. Bortset fra at søge efter en lejer, ordne nogle praktiske ting med bilen og lede efter en støvsuger, er vi ellers ved at komme ind i the aussie way of life. Så  den har stået på en masse dage ved stranden og aftener med bbq.

I fredags var vi til O-day Festival, der er arrangeret af studenterforeningen på universitet, som afslutning på orientationsforløbet. Der spillede 4 australske bands, som vi aldrig havde hørt om, men som åbenbart var meget populære; Village Kid, Tim and Jean, The Brown Horn Orchestra og hovednavnet Bag Raiders. Vi var de heldige indehavere af de røde armbånd, som man kun kan få, når man er over 18 år. Så vi kunne komme ind i "voksenområdet", hvor der blev udskænket alkohol. Så de kære små nyudklækkede universitetsstuderende på 17 år (!!) måtte sidde udenfor dette område med deres afslørende gule armbånd.

Bag Raiders koncert

Efter festivalen tog vi videre i byen i Fremantle sammen med en masse af de andre udvekslingsstuderende. I Fremantle er der en lang gågade med masser af barer, restauranter og cafeer, så vi fandt et sted med billiard til Simon og dansegulv til mig - og så var alle glade. Så der blev danset til den lyse morgen...eller indtil sidste tog, så kl 1.30...

Lørdag stod den igen igen på strandtur til Cottesloe Beach. Vi kan ikke få nok af det hvide sand og det krystalblå vand og når der er lovet 44 grader, så er det også det rareste sted at være. Og for dem, der ligesom jeg, har en smule svært ved at komme i vandet i Danmark, selv om sommeren, så kan jeg afsløre at der ingen problemer er her i Perth. Vandet er DEJLIG varmt!!! Både Simon og jeg er i vandet mange mange gange - både for at plaske rundt og hoppe i bølger (har efterhånden slugt mange liter vand efter at være blevet væltet af bølgerne), men også spille frisbee.

Efter 3 timer på stranden var vi godt grillede og undertegnede skulle nok have forladt stranden lidt før, for den sarte vinterhud er åbenbart lidt i chok over strandture i februar måned. Sov bedst på venstre side den nat i hvert fald...

Om aftenen var der arrangeret BBQ i King's Park, så vi tænkte at vi ville tage "Krigsmaskinen" på en jomfrurejse efter dens indregistrering i fredags. Så den hyggede sig på parkeringspladsen med at spise små biler, mens vi spiste store burgere, som masterchef Simon havde lavet.

Krigsmaskinen

Der var også masser af dyreliv i King's Park den aften. Vores canadiske veninde mente at der var tale om ugler... Men der var tale om kookaburras, der er en australsk fugl, der ser således ud:

Kookaburra i King's Park (Ligner ikke just en ugle...)

Dens "sang", hvis det kan kaldes det, lyder som en  høj og hysterisk menneskelatter, hvilket lyder ret absurd. Men en meget smuk og enestående fugl, som I kan læse om, hvis i klikker på linket oven over billedet.

Vi var ret mange mennesker til BBQ - omkring 20 styk. Alle de udvekslingsstuderende er meget sociale og super søde, så der blev snakket, grinet og spist en masse mad indtil det blev for mørkt og myggene blev for mange.

Idag, søndag, har den stået på praktiske gøremål. Vi har været ude og kigge efter nogle billige møbler til vores altan og en støvsuger. Derudover har vi haft besøg af potentielle lejere og selvfølgelig og handlet stort ind til resten af ugen, hvor semesteret jo starter rigtigt op. Jeg har mine første timer imorgen og Simon på onsdag.

Der skal meget til, før det KÆMPE bagagerum bliver fyldt op

Den glade passager med sin chauffør, på vej hjem fra indkøb 

TILLYKKE!!!!!!!!!

Som den vanlige læser måske har bemærket, har der været tavst på Oz-i-tankerne-blog'en i et stykke tid. Den simple forklaring er at Cecilie og jeg har været vores egen blog utro med en konkurrent. Konkurrenten hedder Tusindsmil og administreres af min bror Morten og hans fantastiske kone Anja. Begge bor de i USA, så vi følger med i deres liv gennem deres oplæg, lige som i sikkert følger med i vores. Her den sidste uges tid, har vi trykket på opdateringsknappen særlig flittigt, for Anja var nemlig sat til at føde den 14. feb.

Den lille nevø, og de stolte forældre

Anja gik lidt over tid, og fødte lørdag den 19. om aftenen en velskabt lille dreng. Den sene fødsel resulterede i at den lille ny blev født i fiskens tegn som sin farfar, og ikke vandmanden som mig...

Et stort tillykke skal lyde til de nybagte forældre. Tante Cecilie og farbror/onkel Simon glæder sig meget til at hilse på den lille starut. 

Vroom...VROOOOOMM...vroom

Selv om man, som jeg, ikke er specielt optaget af biler eller har forstand på selvsamme; så kan man stadig finde fascination i størrelsen og brugbarheden af det transportmiddel bilen er. Efter længe at have måtte tage til tåls med en rugbrødsmotor som eneste fremdrift på min cykel, er jeg pludselig gået hen og blevet bilejer. Når man lever i en by som Perth, hvor den nærmeste større by er Adelaide, har man brug for en bil; det var i hvert fald vores undskyldning for at få en. Ud over at se Perth vil vi også gerne se resten af vestkysten, og det er nu blevet muligt med vores nye firehjulstrækker. Det skader så heller ikke at der er plads nok til en mindre sigøjnerfamilie i bagagerummet, sådan at jeg kan transportere mit kiteudstyr frem og tilbage.

Her ses "Krigsmaskinen", som jeg har døbt bilen

Bilen der er tale om, er en Ford Explorer fra 1998 med automatgear. Dyret var sat til 12.000kr., hvilket var over vores budget på 10.000kr. Som nævnt har vi ikke meget forstand på biler, og vi allierede os derfor med vores ven Jason, som er en bekendt af Cecilies moster. Jason kunne fortælle os efter en køretur, hvad han mente der skulle laves på bilen, og uden ham havde vi aldrig fået forhandlet bilen ned på de 8.250kr. vi endte med at give for den. STOR tak til Jason her fra.

Ford Explorer fra 1998 og halvdelen af de stolte ejere

Som det kan ses på billederne ser bilen fin og hvid ud udefra, men kigger man den lidt efter kræver den en omgang inden den kan slippes løs på vejene. De to forhjul skal skiftes, Motoren skal have et eftersyn og olien skal ligeledes skiftes. Hjulene skal på bånd og rettes til, lige som højre baglygte skal fikses. Vores lokale Aussie-ven vurderede at det ville koste os ca. 3.5000kr. for at få ovennævnte gjort, men så ville der heller ikke være nogle problemer med at tage den på længere ture op nord på. Vi håber på at booke en tid hos en respektabel mekaniker inden weekenden.

Vi holder et vågent øje med krigsmaskinen, da den har for vane at spise små blå biler som naboens

Alt i alt forventer vi at kunne få en anstændig bil for sammenlagt 12.000kr., hvilket er lidt over budget. Til gengæld får vi så en bil, som vil mere end holde prisen under vores ophold i Australien.

Rus, rus, rus

Meget er sket den sidste uges tid; Vi er flyttet ind i vores lejlighed, startet på uni og gået på jagt efter en lejer til vores ekstra værelse. Introugen startede i tirsdags og varede hele sidste uge og der er endnu mere intro denne uge. Så hvis der var nogen, der skulle have lyst til at quizze os i facts om UWA, så fyr løs! Der var en masse søde og sjove mennesker blandt de andre studerende, så det er også blevet til en masse socialt her på det sidste.

Last one standing! Alle de nye studerende legede en leg, hvor man skulle sætte sig ned, når man var "død"

Der går påfugle rundt på campus, hvilket jeg fandt ret fantastisk.

Undervisningen starter ikke før d. 28. februar, så vi har stadig god tid til at falde til - og måske der bliver tid til et eventyr ud i den australske natur.

Til sidst kan I lige få et billede af vores stue. 

Endelig...

- kom jeg på vandet. Selv om det ikke var de 34 kg. kiteudstyr der er slæbt med fra Danmark der kom i brug i lørdags, så kom jeg på vandet. Lørdag var nemlig dagen hvor Cecilie og jeg havde meldt os til et surfkursus arrangeret af universitetet. Der var tale om paddelsurf, altså hvor man ligger fladt på maven på et bræt og bruger bølgerne som fremdrift. Cecilie har givet mig besked på at rose hende på bloggen for hendes præstation i bølgerne, så det er hermed gjort. Jeg har surfet før, så jeg blev hurtig vores instruktørs ynglingselev.

Forsamlingen samlet foran surf-bussen (man kan skimte den gule kasket)

Selv om lørdagen i vandet stillede den værste surf-sult for undertegnede, var jeg stadig opsat på få kitesurfet hurtigst muligt. Selv om dagen i dag var reserveret til orientering på universitet, så jeg mit snit til at skulke fra timerne og få min første (rigtige) dag på vandet. Det blev til 2,5 time fra 08:00-10:30 ved vores lokale "spot", 100 skridts gang fra lejligheden. Desværre er der heller ingen billeder af dette, men jeg kan igen berette at jeg var rigtig god...

Vores lokale surf-sted

På første parket

I disse dag er der en kæmpe festival i og omkring Perth, "Perth International Arts Festival". Derfor er der godt gang i den, med forskellige koncerter, filmvisninger, teaterstykker osv. 

I lørdags var der så en 1-dags musikfestival lige udenfor vores vindue på hostellet. Så vi kunne følge med i alt hvad der skete og høre alle de mange bands. Faktisk fik vi også tiltusket os 2 gratis billetter, men gav dem væk, da vi var inviteret til BBQ om aftenen.

Et billede af menneskemængden, der var samlet lige nede foran vores vindue.

Første dag på stranden

I fredags havde vi vores første dag på stranden siden vi kom hertil. Efter vi havde skrevet lejekontrakten under tog vi afsted til Cottesloe Beach, der er blevet kåret som en af de smukkeste strande i hele Australien. 

Der var helt hvidt sand og turkisblåt vand. Mmmm.

Og det blev til mange gange i vandet! Ikke sidste gang vi kommer der.

Tosset torsdag

Grunden til at Cecilie og jeg oprettede denne blog, var så familie og venner kunne følge med i de ting, der hænder os under vores tilværelse langt hjemmefra. Som de fleste der har skrevet en form for dagbog har erfaret, er det svært at nedfælde følelsesmæssige oplevelser, da noget går tabt i "oversættelsen". Alligevel vil vi prøve at beskrive torsdag i denne uge, hvor verden gik under, for derfra at opstå igen.

Til de sarte sjæle kan jeg forsikre at historien ender lykkeligt...

Boligjagt har været det overskyggende tema for vores ophold i Australien indtil videre. Hver morgen er gået med at tjekke diverse hjemmesider for nye boligopslag og ringe til ejendomsmæglere for at arrangere fremvisninger. Vi har set rigtig mange boliger - vi har faktisk ikke lavet meget andet end at vandre frem og tilbage imellem fremvisninger - men sådan er det vel ligegyldig, hvor man søger bolig. 

Men som ny i et fremmed land, er det værste usikkerheden, og man kan til tider føle sig meget alene - selv om vi har hinanden.

Det hele kulminerede i torsdags, da vi sad ved floden på de bænke man måske kan ane i baggrunden på ovenstående billede. Vi blev ringet op af en af de mange ejendomsagenter vi havde været i kontakt med, og hun fortalte at den drømmelejlighed vi havde lagt billet ind på, desværre var blevet tildelt en anden ansøger. Selv om det måske ikke synes som det store nederlag, føltes det for os som om verden ramlede sammen. Kort fortalt hang vi med mulen i stor grad, og alt håb synes tabt. Efter en times følelsesmæssig restitution, planlagde vi at gå forbi universitetet på vejen til den næste fremvisning og beklage vores nød.

På universitetet havde de set mange i samme situation og havde ikke andet råd end "hold modet oppe og bliv ved med at lede, heldet vender lige pludselig" - ikke hvad man har lyst til at høre i den situation. De foreslog dog at vi tog en runde på campus og kiggede på de opslagstavler, der bliver brugt til annoncer. Og der vendte vores held. Vi ringede på en lejlighed, der lå i vores drømmekvarter et stenkast fra universitetet og vandet. I dag fredag underskrev vi kontrakten og vi er i den syvende himmel over at have fundet så dejligt et sted - vi flytter ind på søndag. 

Lejligheden på 1. sal til venstre bliver vores nye hjem. Bemærk Mercedes'en, som er karakteristisk for kvarteret

Der er 100 skridt til flodbredden og et populært sted at kitesurfe. Man kan se Perth-centrum i baggrunden.

La Cucaracha vol. 2

Der var halløj på badehotellet i nat, da jeg kl. 4 om natten blev vækket af den afdøde kakkerlaks fætter, der var ude på hævntogt. Troede først det var en natsværmer det gentagende gange gjorde kur til min ryg og nakke, men da jeg havde viftet den væk et par gange vågnede jeg (og resten af hostellet) og så at det var en KÆMPE stor kakkerlak, der kravlede op og ned ad min ryg og oppe i mit hår. Min helt (Simon) kom til undsætning igen igen og kylede bæstet ud af vinduet. Måske en mere human død, end hvad der overgik kakkerlak nr. 1. Så der er ingen billeder af det nedlagte vildt, det må I tænke jer til.

Perth og omegn

Som den opmærksomme læser nok har fornemmet, er der til tider langt imellem blogindlægene. Det skyldes at vi for tiden farer rundt i Perth og omegn i jagten efter hvad der skal agere hjem de næste 6 måneder. Selv om turist-tilværelsen for tiden er skiftet ud med mere seriøse tiltag, så ser vi til tider andet end bygninger og værelser.
Sidste lørdag tog vi turen til Fremantle, en lille hyggelig forstad til Perth, cirka 20 min. med bus i sydøstlig retning. Her stod den på sightseeing samt hyggelige ture langs café-stræderne.

Middag i parken bestod af Subway (en sandwich og en småkage)

Om søndagen havde vi bestemt os for, at vi ville forkæle os selv med en tur på stranden. Vi satte os derfor klar ved busstoppestedet, der skulle tage os til det nærmeste hvide sand og koboltblå vand. Efter at have siddet i 40 min. i 37 graders varme og ventet på bussen, kom vi til den konklusion at busserne nok ikke kørte om søndagen. Dagen blev i stedet tilbragt med praktiske gøremål og jeg (Simon) varmede op til nattens Superbowl (finale i amerikansk fodbold) til stor irritation for Cecilie. Aftenen blev tilbragt i Kings Park (se tidligere), hvor vi grillede sammen med en dansk kitesurfer, som jeg havde aftalt at mødes med hjemmefra.

Grillmester Simon tilbereder kæmperejer, kænguru, squash løg og hvidløgsbrød

Cecilie lavede vist salaten...

... og tiltrak myggene

La Cucaracha...

Loerdag morgen var en morgen jeg sent vil glemme. Havde ret soevndrukken stillet mig ud i badet og var langsomt ved at vaagne, da en KAEMPE kakkerlak kravler op af afloebet og op paa min fod. Tror jeg vaekkede det halve nabolag med min raaben og skrigen...Simon vaagnede i hvert fald..

Vores lille fine ven, inden han maatte lade livet...

Overraskelserne var dog ikke slut, for da vi skulle til at ud af doeren, kunne jeg ikke finde min pung... Og hvem havde mon laant den sidst??? Simon! Saa vi maatte ud og gaa den samme tur, som vi havde gaaet dagen foer. Heldigvis havde den soede mand i butikken gemt den til mig - Saa ingen skade sket.

sol, sommer og lejlighedssoegning

Vores 5 dage i Perth er blevet brugt paa at soege med lys og lygte efter permanent sted at bo. Det har vist sig at vaere lidt af en jungle, men vi haaber paa at der er bid snart. Indtil videre har vi boet i en lejlighed i den hyggelige forstad Subiaco og der bliver vi ind til d. 9. feb.
Selvom vi har brugt det meste af vores tid paa at kigge paa lejlighed, saa har vi ogsaa haft tid til at se lidt af byen

 Gågaden i Perth

                                                  
- og til at gaa ture i den kaempe park. King's Park, hvor der er masser af dyreliv.

Inde i parken er der ogsaa en botanisk have, tennisbaner og steder, hvor man kan lave BBQ. Der er masser af aktiviteter, saasom udendoers koncerter og filmvisninger.

  'Morten og Anja'-style

Hoejt at flyve

Afrejsedatoen kom ogsaa. Hvor vi dog havde glaedet os! Men det var ogsaa svaert at sige farvel ude i lufthavenen... Alt gik som smurt paa den lange tur. Foerst med SAS til London og derefter med Emirates resten af vejen til Perth, dog med mellemlanding i Dubai.

ZZzzzzzzz

Det var foerst da vi ankom at vi blev moedt med problemer. Emirates havde valgt ikke at tage min (Cecilies) kuffert med paa flyet. Heldigvis var jeg paa det tidspunkt (kl. 1.30 australsk tid), saa traet at jeg ikke kunne tage mig synderligt af det. Kufferten var kun vaek i halvanden dag, foer den blev bragt ud til  mig. Havde i mellemtiden nydt godt af Europaeiskes penge. Godt man har rejseforsikring! Vi har nu RIGTIG meget solcreme og andre toiletartikler samt et par shorts og en kjole.

Foedselsdag

Saa blev det endelig muligt at komme til noget internet, der er hurtigt nok til at uploade lidt billeder til bloggen. Vi har snart vaeret i Perth i 5 dage, saa der er lidt at berette. Inden afrejse havde vi travlt med at faa ordnet de sidste praktiske ting og sagt farvel til venner og familie. Simon skulle ogsaa lige klare et par eksamener - og selvfoelgelig fejre foedselsdag. For det er jo lidt sjovere at blive fejret derhjemme, end i flyet. Saa her er lidt billeder fra den store gaveaabning. Om aftenen var vi ude og spise sushi.

Det ivrige foedselsdagsbarn!

 Næææææhhh, en weekendtaske!