Til de sarte sjæle kan jeg forsikre at historien ender lykkeligt... |
Boligjagt har været det overskyggende tema for vores ophold i Australien indtil videre. Hver morgen er gået med at tjekke diverse hjemmesider for nye boligopslag og ringe til ejendomsmæglere for at arrangere fremvisninger. Vi har set rigtig mange boliger - vi har faktisk ikke lavet meget andet end at vandre frem og tilbage imellem fremvisninger - men sådan er det vel ligegyldig, hvor man søger bolig.
Men som ny i et fremmed land, er det værste usikkerheden, og man kan til tider føle sig meget alene - selv om vi har hinanden.
Det hele kulminerede i torsdags, da vi sad ved floden på de bænke man måske kan ane i baggrunden på ovenstående billede. Vi blev ringet op af en af de mange ejendomsagenter vi havde været i kontakt med, og hun fortalte at den drømmelejlighed vi havde lagt billet ind på, desværre var blevet tildelt en anden ansøger. Selv om det måske ikke synes som det store nederlag, føltes det for os som om verden ramlede sammen. Kort fortalt hang vi med mulen i stor grad, og alt håb synes tabt. Efter en times følelsesmæssig restitution, planlagde vi at gå forbi universitetet på vejen til den næste fremvisning og beklage vores nød.
På universitetet havde de set mange i samme situation og havde ikke andet råd end "hold modet oppe og bliv ved med at lede, heldet vender lige pludselig" - ikke hvad man har lyst til at høre i den situation. De foreslog dog at vi tog en runde på campus og kiggede på de opslagstavler, der bliver brugt til annoncer. Og der vendte vores held. Vi ringede på en lejlighed, der lå i vores drømmekvarter et stenkast fra universitetet og vandet. I dag fredag underskrev vi kontrakten og vi er i den syvende himmel over at have fundet så dejligt et sted - vi flytter ind på søndag.
Lejligheden på 1. sal til venstre bliver vores nye hjem. Bemærk Mercedes'en, som er karakteristisk for kvarteret |
Der er 100 skridt til flodbredden og et populært sted at kitesurfe. Man kan se Perth-centrum i baggrunden. |
hurra!
SvarSlet