Som den opmærksomme læser nok har fornemmet, er der til tider langt imellem blogindlægene. Det skyldes at vi for tiden farer rundt i Perth og omegn i jagten efter hvad der skal agere hjem de næste 6 måneder. Selv om turist-tilværelsen for tiden er skiftet ud med mere seriøse tiltag, så ser vi til tider andet end bygninger og værelser.
Sidste lørdag tog vi turen til Fremantle, en lille hyggelig forstad til Perth, cirka 20 min. med bus i sydøstlig retning. Her stod den på sightseeing samt hyggelige ture langs café-stræderne.
|
Middag i parken bestod af Subway (en sandwich og en småkage) |
Om søndagen havde vi bestemt os for, at vi ville forkæle os selv med en tur på stranden. Vi satte os derfor klar ved busstoppestedet, der skulle tage os til det nærmeste hvide sand og koboltblå vand. Efter at have siddet i 40 min. i 37 graders varme og ventet på bussen, kom vi til den konklusion at busserne nok ikke kørte om søndagen. Dagen blev i stedet tilbragt med praktiske gøremål og jeg (Simon) varmede op til nattens Superbowl (finale i amerikansk fodbold) til stor irritation for Cecilie. Aftenen blev tilbragt i Kings Park (se tidligere), hvor vi grillede sammen med en dansk kitesurfer, som jeg havde aftalt at mødes med hjemmefra.
|
Grillmester Simon tilbereder kæmperejer, kænguru, squash løg og hvidløgsbrød |
|
Cecilie lavede vist salaten... |
|
... og tiltrak myggene |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar