Afsted afsted!

Både Simon og jeg har haft en travl uge, men nu er det endelig blevet tid til FERIE!!!! Imorgen tager vi afsted på roadtrip op nordpå. Ruten er ikke helt lagt fast endnu, men vi skal helt sikkert op til Monkey Mia og se delfiner, til Shark Bay og så op til Ningaloo Reef og Exmouth, hvor vi håber på at møde nogle venlige hvalhajer og nogle flotte koraller. Så snorkeludstyret skal pakkes i aften og så tager vi ellers afsted i Krigsmaskinen i morgen tidlig. Af denne grund bliver der nok lidt stille på bloggen her henover påske, da vi højst sandsynligt ikke kommer på nettet den næste uge.

Her er et lille billede fra vores spændende uge på biblioteket. Vi lover at komme nogle lidt mere spændende billeder på bloggen, når vi kommer hjem fra påskeferie.

En dag på Patersons Stadium

Når man bosætter sig i et fremmed land, bør man som minimum forsøge at blive en del af den lokale kultur. Heldigt for os, er den australske kultur særlig nem at blive inddraget i. Imellem de tidligere beskrevet BBQs i parken og dasen på stranden er vi efterhånden gået hen og blevet helt australske. Den sidste "fjer i hatten" kom her i søndags, hvor lejligheden tog til footy-kamp på det lokale stadion.

Patersons Stadium, eller Subi Oval som de lokale kaldet det

Det var langt fra vores første introduktion til australsk-fodbold - vores bofælle Jørn og jeg forsøger at følge de 6 kampe der bliver spillet hver uge. Cecilie bliver tvunget til at se med og heppe på vores favorithold, Fremantle Dockers. 

Denne søndag var det netop de lokale helte fra Fremantle, der skulle spille mod et af bundholdene fra østkysten - North Melburne Kangaroos. Der er 18 spillere fra hvert hold på banen af gangen, de sparker og "slår" en ellipseformet bold på en oval bane. Der bliver spillet fire "quarters" af 20min. og med pause strækker en kamp sig gerne over 3,5 time. 

De glade supportere

De første minutter var ikke den store oplevelse, eftersom vores hold hurtigt kom bag ud med to mål - 12 point. Jeg fik dog råbt en del instrukser efter spillerne, og snart var vi på rette kurs, trods en partisk dommer. 

45.000 så kampen live

Vi vandt - uden det store besvær - kampen med 29 point (127-98). Vi blev begge en oplevelse rigere, og jeg blev ejer af en stor oppustelig finger. 

Dagen derpå

Både Cecilie og jeg selv er lidt spændt op på studiet for tiden, så de få blogindlæg der kommer er gerne overspringshandlinger, når man egentlig burde lave noget andet. I dag søndag er imidlertid skole-fri-dag, så der er tid til en hurtig opdatering.
Som nævnt går de fleste ugedage med forelæsninger og lektielæsning på biblioteket om aftenen. Nu hvor vi nærmer os vinteren er vinden begyndt at forsvinde, og for ikke at fro rødder på biblioteket har jeg meldt mig til et kursus i golf. Kurset som løber over fem lørdage, én time hver gang, koster 550kr. i alt. Det bliver udbudt af universitets sportsafdeling, men foregår på en nærliggende golfklub hvor man bliver instrueret af "klubbens pro". Jeg har været til et kursus allerede, hvilket var både sjovt og lærerigt efter som vi kun var fire kursister i alt.
I går aftes var vi til fest, heraf den noget afslørende overskrift, og de noget uinspirerende formuleringer. Festen var arrangeret af universitetets rugby-klub, og både Cecilie, Jørn og jeg var blevet inviteret. Temaet for festen var Rubix Cube, hvilket betyder at man skal møde op i fem forskellige farver og forlade festen i én. Vi har desværre ikke nogen billeder fra aftenen - men sjovt var det.
Senere i dag skal vi ind og se australsk fodbold - Fremantle Dockers v. North Melbourne. Der kommer snarligt en kamprapport.

Søndagshygge

Frokost i Freo

Det er utrolig så hurtigt en uge kan gå. Det føltes som om ugen med min mor havde fløjet afsted. Mandag var hendes sidste dag i Perth. Simon og jeg havde desværre begge skole. Men da vi var færdige kl 12, tog vi alle 3 tog bussen til Fremantle, der er en lille by 20 min fra hvor vi bor. Der er en hyggelig stemning i Fremantle, der ligger ud til havet. Min mor forkælede os og gav frokost på en lille, hyggelig café.

På café i Freo

Bagefter gik vi en tur rundt i de små gader  i Freo og ned til havnen, hvor man kunne se hele vejen til Rottnest Island, hvor min mor og jeg jo havde været ugen forinden.

Havnen i Freo

Vi sluttede eftermiddagen af med en lækker brownie. Mmmm! Inden vi tog bussen hjem til The Avenue igen.

Næste morgen var så dagen, hvor min mor skulle afsted til Melbourne. Det var meget svært at skulle sige farvel, for det havde bare været sådan en dejlig uge. Det var så fantastisk at have dig på besøg mor! Tak fordi du kom og besøgte os.

"Ud at køre med de skøre"-part 2

Lørdag morgen stod vi TIDLIGT op og kørte ud i Kalbarru National Park, mens solen stod op. Vi var helt alene ude i national parken og der var på det tidspunkt dejlig køligt.

Nature's window

Så vi satte ud på vores 10 km lange tur, der skulle tage mellem 3 og 4 timer. Turen startede oppe på toppen af de høje klipper.

På toppen af klippetoppene

Det var en utrolig smuk tur med en storslået udsigt.

Senere gik turen skarpt ned i kløften, så vi kom til at gå tæt på floden. Nogen gange skulle vi kravle lidt for at komme frem.

Efter at have kravlet hele vejen ned i kløften, gik turen så op ad bakke igen og vi måtte kravle hele vejen op til hvor vi kom fra. Vi var godt svedige og trætte i kroppen, da vi nåede målet, men det var det hele værd. En utrolig smuk tur.

Og bare for at blære os lidt, så klarede vi den på 3 timer inklusiv en lille spisepause. Vi var dog ikke helt færdige med at være aktive. Efter at have taget et hurtigt bad hjemme på hotellet, tog vi ned til vandet og lejede en kano og sejlede op ad floden en times tid. Vi afsluttede dagen med en dukkert i bølgerne, inden vi tog tilbage til motelværelset, hvor jeg desværre måtte gå igang med læsningen...
Søndag stod vi igen tidligt op og kørte tilbage mod Perth - og denne gang også med mor bag rattet.

Mor bag rattet i Krigsmaskinen

Denne lange tur måtte belønnes med en tur i bølgerne, så vi stoppede i Yanchep, der er en times kørsel fra Perth og spenderede 1,5 time på stranden, inden vi kørte det sidste stykke hjem.

"Ud at køre med de skøre"-part 1

Torsdag i sidste uge tog min mor og jeg så afsted på tur  op nordpå. Destinationen var Kalbarri National Park, der ligger ca. 600 km fra Perth. Da det er en liiiidt lang tur og der jo er en masse at se på vejen, besluttede vi os for at tage en overnatning på vej op.
Vi kørte torsdag formiddag og nåede først på eftermiddagen frem til Pinnacles Desert, der ligger i Nambung National Park. Det er en kæmpe ørken med nogle kæmpe kalksten (op til 5 meter højer), der er skabt af nedbrudte muslingeskaller og sand, som har vokset sig større og større gennem mange mange år. Faktisk har forskerne ikke helt nogen forklaring på endnu, hvorfor disse sten er blevet skabt og hvorfor de har taget den form, som de har.

Pinnacles Desert

Så min mor og jeg tog en lille gåtur ud i ørkenen, for at få et lille kig på de sjove sten.

Det var sjovt at se, hvordan der bare var ørken og mærkelige kalksten i alle retninger. Men vi måtte videre, da det jo var planen at nå et godt stykke op ad kysten. Hen på eftermiddagen stoppede vi i en lille by, Jurien Bay, som vi egentlig havde til hensigt at blive i natten over. Det var dog lidt for meget landsby stemning for os, så vi købte en KÆMPE familie pizza fra det lokale pizzaria og kørte i stedet til den endnu mindre by Green Head, hvor vi fandt den smukkeste lille strand, "Dynamite Bay", hvor vi kunne sidde og spise vores pizza, mens vi kunne nyde solnedgangen.

"Bon Appetito"

Det bliver mørkt omkring kl 19 her i Australien, da vi jo nærmer os vinteren. Så vi besluttede at slå lejr for natten, da vi ikke havde specielt meget lyst til at skulle hygge os med de mange kænguruer, der springer ud på vejene, når det bliver mørkt. Vi havde dog ikke lige set dette skilt, da vi kørte ind til Dynamite Bay...

Ingen campering - heller ikke i biler...

Ups...Hvad gør man så...Da det var blevet sent og vi synes det var for risikabelt og begive os ud i kænguru-land, besluttede vi os for at blive og håbe på at den lokale politimand ikke synes det var nødvendigt at køre ud og tjekke øde strande en torsdag aften. Så vi gjorde klar bag i bilen med luftmadras og sovepose. Heldigvis kom der ikke nogen og vi kunne vågne op til den smukke strand helt alene.

Dynamite Bay

Vores lille krigsmaskine nede på parkeringspladsen, sammen med en anden lille morgengæst

Efter lidt morgenmad og en hurtig tandbørstning, tog vi afsted mod Kalbarri National Park. På vejen kørte vi forbi en pink sø, så opfindsomt kaldet den pink sø.... Ja, en pink sø! Ret surrealistisk. Åbenbart er det beta carotene, der også findes i gulerødder, der giver den flotte farve.

Den pink sø

Mystisk ser det ud

Vi arriverede i Kalbarri omkring kl 13. Vi gik til turistinformationen for at høre lidt om området. Her fik vi fortalt, at der cirka var 10 grader varmere inde i Kalbarri National Park og det derfor var smartest at tage derind tidligt om morgenen. Da det allerede var over 30 grader, synes vi det var klogt at vente til næste morgen og tog i stedet  ud at gik en af de mange smukke ture, der ligger ude ved klippekysten.

De smukke klippeformationer

"Mushroom rocks" - champignon stenene

 Vi gik tidligt i seng den aften, da vi havde besluttet at stå op kl. 5.30. Godnat!

Vores fine motelværelse med eget køkken og bad

Australske bøffer

Onsdag var "hjemme-dag", da Simon og jeg desværre skulle i skole og lave nogen lektier. Efter vores første timer mødtes vi hjemme i lejligheden og planlage lidt af vores roadtrip, inden vi gik en tur ned langs floden. Selv i Perth by er der lidt australsk dyreliv at komme efter. Vi så både papegøjer, kakaduer og kæmpe gopler.

Papegøje

Vi gik hele vejen op langs floden og ind på UWA campus, hvor vi fik en lille forfriskning, inden de næste timer.

Swan River

Når mor er på besøg, bliver man rigtig forkælet, så om aftenen stod den på store australske bøffer (porterhouse)! Da vi jo allerede havde været nede ved floden og grille, tog vi denne gang til King's Park. Her var der mere dyreliv at se:

En Kookaburra, der havde et godt øje til vores bøffer

Og nogle bøffer, der engang var et dyr...

Simon våger over vores bøffer

Da vi havde spist vores fine måltid, var det blevet mørkt og der var en fin udsigt udover downtown Perth.

udsigt over byen

Besøg fra hjemlandet

Så kom tiden ENDELIG, hvor min dejlige mor kom på besøg!!! I mandags var Simon og jeg ude i lufthavnen og hente min mor i Krigsmaskinen. Efter en hurtig tur forbi supermarkedet, tog vi ned til floden og grillede - den stod på kænguru-bøffer og hot dogs. Mmmm.

BBQ ved floden - med udsigt ind til Perth CBD

Min mor og jeg havde stramt program for næste dag, hvor vi skulle op kl 5.30, for at nå færgen til Rottnest Island.

Ved busstoppestedet kl. 6.25

Efter en lille lur på færgen, var vi klar, parat til cykeltur rundt på øen. Så med snorkeludstyr, madpakke og godt med vand begav vi os ud på eventyr. Der gik ikke lang tid før vi fandt en dejlig strand, hvor vi kunne afprøve vores medbragte snorkeludstyr.

Snorkling ved Little Salmon Bay

Efter en halv times tid i vandet sprang vi på cyklerne igen og tog videre til den næste smukke strand. 

Her så vi masser af spændende fisk og koraller - Vi blev faktisk så bidt af at snorkle, at vi besluttede os for at blive der et par timer endnu, så vi kunne spendere endnu mere tid på revet. 

På yndlings stranden  "Salmon Bay"

Vores idylliske strandtur endte dog brat, da vi kom op til vores cykler. Pludselig stod der 1 og ikke 2... Min mors cykel var blevet stjålet og i stedet var der efterladt en flad cykel. Hvad gør man så? Jamen, man ringer da til cykeludlejningen og får dem til at bringe en ny cykel ud. Så efter en halv times venten fik vi leveret en sprit ny cykel - med lås! På vores vej tilbage til byen faldt vi over en lille familie af "quokkas" - 4 styks i alt. De havde slået lejr inde i vejkanten og synes det var super hyggeligt at vi sådan kom forbi. Dog virkede de en smule skuffede over at vi ikke havde taget mad med.

Vi var meget betagede af de små dyr, der omringede vores cykler.

Små quokka unger 

Men vi regnede ikke med at de små quokkas kunne have os boende natten over, så turen måtte gå videre, så vi kunne nå den sidste færge tilbage til Fremantle.

En edderkop i paradis

I går onsdag, endte det gode vejr. Efter 70 dage med uafbrudt solskin og dagstemperaturer over de 32 grader, bød onsdagen på lette byger og 25 grader. Det er imidlertid ikke det dagens blogindlæg skal handle om; for selv om Australien for det meste er velsignet med dejligt vejr, masser af vind og flinke mennesker, så er kontinentet også vært for et utal af dyr og insekter der nemt kan slå en ihjel. 

Når man som jeg bruger en stor del af tiden i de hajfyldte farvande, er man konstant på vagt overfor finner i overfladen. I lørdags da jeg var ude og surfe, var det imidlertid ikke de farlige havdyr jeg skulle have koncentreret mig om. Da jeg efter endt surftur stod og riggede af på land, blev jeg nemlig bidt i foden af hvad der må formodes at have været en edderkop. 

Ude og surfe på det lokale spot, kort forinden uheldet fandt sted

Set i bagklogskabens klare lys, var det måske uklogt at gå barfodet rundt midt i et naturreservat. Faktum er at jeg kom til at træde på en klynge planter der voksede tæt på stranden, og jeg mærkede øjeblikkeligt en sviende smerte fra min højre fod. Jeg kiggede kort ned, men fik hverken øje på slanger eller edderkopper. Da kort tid efter returnerede til lejligheden på The Avenue, kunne jeg godt se at noget var galt, for min størrelse 43 fod var allerede blevet en størrelse 44. 

Min hævede og hårde fod med to markeringer efter et par gifttænder

Jeg konkluderede hurtigt, at siden jeg ikke var død indenfor de sidste 10 minutter, så var der ikke så meget andet jeg kunne gøre end at slappe af på sofaen. Min fod fortsatte imidlertid med at hæve og om søndagen kunne jeg ikke have klemt mig ned i en størrelse 45. Mandagen fulgte jeg modvilligt Cecilies råd og gik til lægen. Som forventet kunne de heller ikke gøre meget andet end at give mig nogle piller mod hævelsen og smerten. Langsomt er hævelsen begyndt at fortage sig, og heldigvis har jeg ikke måtte aflyse nogen surfture på fodens bekostning. 

På en lidt anden note, har vi i øjeblikket besøg fra hjemlandet. Cecilies mor er på besøg, og i skrivende stund er hende og Cecilie op nord på hvor de hygger sig med kanoture og sceniske omgivelser. Mere om dette på mandag når de er kommet hjem. Indtil da, god weekend...

Picnic i King's Park

Efter jeg onsdag havde siddet hele dagen og kogt på biblioteket, havde Simon planlagt en lille overraskelse for mig, selvom han selv havde haft travlt med at forberede sin præsentation til om torsdagen. Så da klokken blev 18 og jeg kom hjem fra biblioteket, fik jeg bind for øjnene og blev ført ud i bilen. Vi kørte rundt, i hvad der for mig virkede som lang tid. Vi stoppede også på vejen, hvor jeg måtte blive siddende i bilen - med bind for øjnene. Simon løj og sagde at der ikke var nogen mennesker der kiggede... Da bilen stoppede næste gang, måtte jeg tage bindet af og da jeg lige havde orienteret mig i 2 sek, kunne jeg se at vi befandt os i King's Park.
Simon havde planlagt en lille picnic for mig, så han havde tæppe og mad med, så vi kunne sidde og spise aftensmad med udsigt over skylinen.

Og flot så det ud

På tur med MC

Fredag morgen vågnede vi ret trætte efter vores tur til Rottnest Island om torsdagen. Men der var ikke tid til at være træt, så vi pakkede bilen, så vi var klar til vores planlagte roadtrip ned sydpå.
Vores første stop var i Busselton, hvor vi nød solens stråler og gik en tur på den kendte bro, der går 2 km ud i vandet. Her mødte vi en masse fiskere og jeg fik lov at holde en meget slimet og stor blæksprutte, der var helt gennemsigtig.

Busselton

Bagefter skulle vi lige skylle fødderne ved en af de mange vandhaner, der er ved stranden. Jeg tog desværre fejl af håndtaget til at skylle fødderne og håndtaget til bruseren, så jeg endte med at blive pænt våd på ryggen.

ups...

Fra Busselton kørte vi til Cape Naturaliste, hvor vi fandt en øde strand med en masse kænguruer. Så vi slog lejr for natten og kunne ligge i bilen og kigge på, hvad der virkede som milliarder på milliarder af stjerner. Næste morgen vågnede vi igen op til solskin og spiste morgenmad nede ved vandet i vores medbragte campingstole.

Morgenmad ved vandet

Da vi havde pakket bilen sammen og spist morgenmad, kørte vi den korte tur op til Cape Naturaliste, hvorfra vi begav os ud på en vandretur, "Cape to Cape". Det var en smuk tur på knap 7,5 km.

Cape to Cape

Turen gik ud til Sugar Loaf Rock, hvor der var en fantastisk udsigt.

Sugar Loaf Rock

Efter den ret varme gåtur synes vi at vi trængte til et dyp i bølgerne, så vi tog til Yallingup og snorklede rundt og plaskede i bølgerne og kiggede på den surfkonkurrence, der var igang. Om eftermiddagen gik tur så til Yalgorup National Park, hvor Simon og jeg også var, da vi var på roadtrip. Martin og jeg kom til at køre lidt forkert så vi endte inde på nogle meget bumlede grusveje, hvor der var hundredevis a kænguruer, der hoppede rundt i flok og var ret bange da Krigsmaskinen sådan kom og forstyrrede dem - så vi valgte at vende om og finde den rigtige vej.

Det var sidste nat på vores lille tur ned sydpå og næste morgen kørte vi til Perth, hvor Martin skulle nå sit fly tilbage til Perth.

Tak for en fantastisk weekend!!

Besøg fra Sydney

I sidste weekend var jeg så heldig at få besøg af min gode ven Martin, der er på udveksling i Sydney i dette semester. Mange dage var gået med at glæde sig og så blev det endelig onsdag eftermiddag, hvor Martin landede i Perth.

Det var et pakket program vi havde for weekenden - man tager jo ikke hele vejen herover for at lave ingenting. Så torsdag stod vi op kl 5.50 for at nå færgen til Rottnest Island. Vejret var som altid super godt, med høj sol og heldigvis også en lille brise. Jeg snork boblede på færgen mens Martin nød udsigten.

Rottnest Island er en lille ø lidt udenfor Perth. Det er ca. 30 km at tage rundturen på øen, så vi havde lejet cykler så vi kunne nå det hele. 

Martin med den fine røde cykel

Der er en masse at se på Rottnest Island. Vi kørte rundt blandt alle de forskellige strande, hvor der både er rev, hvidt sand, men også nogen steder klippekyst. Så endnu engang fik vi taget snorkeludstyret i brug.

Spændende dyreliv er også at finde på Rottnest Island. For eksempel så vi masser af quokkas, der er ret store rottelignende væsner, der ser således ud:

Quokka

Martin var meget modigere end mig og kælede med det lille dyr, hvorefter den bed ham...

Dog bød øen også på lidt mere skræmmende dyreliv. Når man kørte rundt på øen så vi kæmpe edderkoppespind, 4-5 meter brede. Martin var meget fascineret af edderkopperne og deres spind, mens jeg tog en lidt mere tilbageholden indstilling... Da vi sad og nød vores medbragte frokost på en lille klippetop var der pludselig noget skinnende og sort, der bevægede sig lige ved mine fødder. Et KÆMPE firben havde sneget sig op på mig uden jeg havde opdaget det. Så synes jeg det var ved at være rigeligt med dyreliv for den dag.

firben

Da klokken blev 16.30 tog vi færgen tilbage til Fremantle og hjem til vores lejlighed, hvor Simon havde lavet dejlig aftensmad til os. DEJLIG dag!