Med OZ i tankerne: "Ud at køre med de skøre"-part 1

Torsdag i sidste uge tog min mor og jeg så afsted på tur op nordpå. Destinationen var Kalbarri National Park, der ligger ca. 600 km fra Perth. Da det er en liiiidt lang tur og der jo er en masse at se på vejen, besluttede vi os for at tage en overnatning på vej op.
Vi kørte torsdag formiddag og nåede først på eftermiddagen frem til Pinnacles Desert, der ligger i Nambung National Park. Det er en kæmpe ørken med nogle kæmpe kalksten (op til 5 meter højer), der er skabt af nedbrudte muslingeskaller og sand, som har vokset sig større og større gennem mange mange år. Faktisk har forskerne ikke helt nogen forklaring på endnu, hvorfor disse sten er blevet skabt og hvorfor de har taget den form, som de har.

Pinnacles Desert

Så min mor og jeg tog en lille gåtur ud i ørkenen, for at få et lille kig på de sjove sten.

Det var sjovt at se, hvordan der bare var ørken og mærkelige kalksten i alle retninger. Men vi måtte videre, da det jo var planen at nå et godt stykke op ad kysten. Hen på eftermiddagen stoppede vi i en lille by, Jurien Bay, som vi egentlig havde til hensigt at blive i natten over. Det var dog lidt for meget landsby stemning for os, så vi købte en KÆMPE familie pizza fra det lokale pizzaria og kørte i stedet til den endnu mindre by Green Head, hvor vi fandt den smukkeste lille strand, "Dynamite Bay", hvor vi kunne sidde og spise vores pizza, mens vi kunne nyde solnedgangen.

"Bon Appetito"

Det bliver mørkt omkring kl 19 her i Australien, da vi jo nærmer os vinteren. Så vi besluttede at slå lejr for natten, da vi ikke havde specielt meget lyst til at skulle hygge os med de mange kænguruer, der springer ud på vejene, når det bliver mørkt. Vi havde dog ikke lige set dette skilt, da vi kørte ind til Dynamite Bay...

Ingen campering - heller ikke i biler...

Ups...Hvad gør man så...Da det var blevet sent og vi synes det var for risikabelt og begive os ud i kænguru-land, besluttede vi os for at blive og håbe på at den lokale politimand ikke synes det var nødvendigt at køre ud og tjekke øde strande en torsdag aften. Så vi gjorde klar bag i bilen med luftmadras og sovepose. Heldigvis kom der ikke nogen og vi kunne vågne op til den smukke strand helt alene.

Dynamite Bay

Vores lille krigsmaskine nede på parkeringspladsen, sammen med en anden lille morgengæst

Efter lidt morgenmad og en hurtig tandbørstning, tog vi afsted mod Kalbarri National Park. På vejen kørte vi forbi en pink sø, så opfindsomt kaldet den pink sø.... Ja, en pink sø! Ret surrealistisk. Åbenbart er det beta carotene, der også findes i gulerødder, der giver den flotte farve.

Den pink sø

Mystisk ser det ud

Vi arriverede i Kalbarri omkring kl 13. Vi gik til turistinformationen for at høre lidt om området. Her fik vi fortalt, at der cirka var 10 grader varmere inde i Kalbarri National Park og det derfor var smartest at tage derind tidligt om morgenen. Da det allerede var over 30 grader, synes vi det var klogt at vente til næste morgen og tog i stedet ud at gik en af de mange smukke ture, der ligger ude ved klippekysten.