Det er utrolig så hurtigt en uge kan gå. Det føltes som om ugen med min mor havde fløjet afsted. Mandag var hendes sidste dag i Perth. Simon og jeg havde desværre begge skole. Men da vi var færdige kl 12, tog vi alle 3 tog bussen til Fremantle, der er en lille by 20 min fra hvor vi bor. Der er en hyggelig stemning i Fremantle, der ligger ud til havet. Min mor forkælede os og gav frokost på en lille, hyggelig café.
|
På café i Freo |
Bagefter gik vi en tur rundt i de små gader i Freo og ned til havnen, hvor man kunne se hele vejen til Rottnest Island, hvor min mor og jeg jo havde været ugen forinden.
|
Havnen i Freo |
Vi sluttede eftermiddagen af med en lækker brownie. Mmmm! Inden vi tog bussen hjem til The Avenue igen.
Næste morgen var så dagen, hvor min mor skulle afsted til Melbourne. Det var meget svært at skulle sige farvel, for det havde bare været sådan en dejlig uge. Det var så fantastisk at have dig på besøg mor! Tak fordi du kom og besøgte os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar