fredag den 1. april 2011

Besøg fra Sydney

I sidste weekend var jeg så heldig at få besøg af min gode ven Martin, der er på udveksling i Sydney i dette semester. Mange dage var gået med at glæde sig og så blev det endelig onsdag eftermiddag, hvor Martin landede i Perth.

Det var et pakket program vi havde for weekenden - man tager jo ikke hele vejen herover for at lave ingenting. Så torsdag stod vi op kl 5.50 for at nå færgen til Rottnest Island. Vejret var som altid super godt, med høj sol og heldigvis også en lille brise. Jeg snork boblede på færgen mens Martin nød udsigten.
Rottnest Island er en lille ø lidt udenfor Perth. Det er ca. 30 km at tage rundturen på øen, så vi havde lejet cykler så vi kunne nå det hele. 

Martin med den fine røde cykel
Der er en masse at se på Rottnest Island. Vi kørte rundt blandt alle de forskellige strande, hvor der både er rev, hvidt sand, men også nogen steder klippekyst. Så endnu engang fik vi taget snorkeludstyret i brug.


Spændende dyreliv er også at finde på Rottnest Island. For eksempel så vi masser af quokkas, der er ret store rottelignende væsner, der ser således ud:

Quokka

Martin var meget modigere end mig og kælede med det lille dyr, hvorefter den bed ham...
Dog bød øen også på lidt mere skræmmende dyreliv. Når man kørte rundt på øen så vi kæmpe edderkoppespind, 4-5 meter brede. Martin var meget fascineret af edderkopperne og deres spind, mens jeg tog en lidt mere tilbageholden indstilling... Da vi sad og nød vores medbragte frokost på en lille klippetop var der pludselig noget skinnende og sort, der bevægede sig lige ved mine fødder. Et KÆMPE firben havde sneget sig op på mig uden jeg havde opdaget det. Så synes jeg det var ved at være rigeligt med dyreliv for den dag.

firben
Da klokken blev 16.30 tog vi færgen tilbage til Fremantle og hjem til vores lejlighed, hvor Simon havde lavet dejlig aftensmad til os. DEJLIG dag!




1 kommentar:

  1. Martin:

    Interaction with humans

    The Quokka has no fear of humans and it is common for it to approach them closely, particularly on Rottnest Island. It is, however, illegal for members of the public on Rottnest Island to handle the animals in any way. An infringement notice carrying a A$300 fine can be issued by the Rottnest Island Authority for such behaviour. However, prosecution of the offence can result in a fine of up to $2000.

    SvarSlet