... den sætning har de fleste nok hørt før, og min opvækst var ikke anderledes. Så da jeg i sidste uge stod med en hel uge på hånden grundet aflyste forelæsninger, tog jeg med Bødlen og Krigsmaskinen på tur. Destinationen var endnu ikke plottet ind, men med Bødlen (mit surfboard) omme i bagagerummet skulle det naturligvis være nær kysten.
|
Udstyret er pakket... |
|
... og provianten er klar (cola, tun, toast, kage, saftevand, vand og syltetøj) |
Da jeg tog af sted tirsdag, men skulle være hjemme onsdag igen, besluttede jeg mig for ikke at køre for langt væk. Valget faldt på en lille by Yanchep, én times kørsel nord for Perth. Her blev der badet og snorklet mens jeg ventede på at vinden skulle sætte ind.
|
Yanchep strand og rev |
|
Solnedgang over stillehavet |
|
Tiden skal jo gå med et eller andet... |
Vinden valgte at udeblive den eftermiddag, så jeg spiste min medbragte tun-madder og slog lejr for natten. Tidlig onsdag morgen bød på solskin men meget lidt vind, så jeg besluttede mig for at fordrive tiden i den nærtliggende nationalpark. Her gik jeg en lang tur i naturen, så en af de indfødte spille på deres nationalinstrument digaridoo'en og fik mig en snak med de lokale dyr.
|
Vådområde i nationalparken
|
|
Et firben der spiser et insekt |
|
En af de lokale |
|
Dyrene har det nemt i Australien, her en Koala |
Da det begyndte at friske op, forlod jeg parken og kørte til hvad de lokale kalder "det spot" eller "stedet". Her er der særlig gode surfforhold, så jeg så frem til nogle timer på vandet.
|
"Stedet" |
Jeg blev ikke skuffet, for ud over masser af vind til min mindste drage, var der også gode bølger.
Efter tre timer på vandet pakkede jeg sammen og satte kursen hjemad. Alt i alt en god weekend, men efter to dage alene Robinson Crusoes sko, var man ved at udvikle en mild form for økuller.
|
En af de lokale der også nød forholdene |
|
Endnu en |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar